mandag den 6. juni 2016

Azorerne 6.6. - 20.6.2016

 Afrejse fra Kastrup kl. 06.40.










Vi skal bo i Ponta Delgada på Sao Miguel, som er den største ø i øgruppen Azorerne. 









Ankom til Ponta Delgada i solskin, men kort tid efter vi var blevet indkvarteret i vores lejlighed,
blev det lidt blæsende og overskyet.
Har fået en dejlig lejlighed på 3. sal med udsigt til havnen.
Hotellet ligger centralt i byen (øgruppens hovedstad med ca. 30.000 indbyggere), men her er alligevel stille og roligt. 





Vi fandt et minimarked og fik fyldt køleskabet med både mad og drikkevarer ;-)


7.6.2016:



Vi er stået op til et kraftigt regnvejr, men hvis vejrudsigten holder, så skulle det klare op omkring middag.


Regnen holdt op omkring kl. 15.30, så vi fik nydt nogle timer med sol ved havnepromenaden.

8.6.2016:   
Vi står op til en næsten skyfri himmel, så i dag skal vi ud og se lidt på den gamle by.
Det blev til en travetur på 3 1/2 time og derefter 1 times afslapning ved pølen.




Jardim Antonio Borges




Sao Joaquim kirkegården


9.6.2016:
Endnu en dag med flot vejr. 
En travetur gennem de små gader, handle lidt i det lokale grøntsagsmarked og så afslapning et par timer ved pølen. Vi har bestilt en bil, så fredag og lørdag skal vi ud og opleve den smukke natur.



Store kontraster i de små gader i Ponta Delgada.

De fleste fortove er belagt med brosten i flotte mønstre.


10.6.2016:
I dag går turen til den østlige del af Sao Miquel.


Hortensia står langs næsten alle veje på hele øen. Et fantastisk smukt syn.


Vi gør holdt ved Furnas søen og Furnas krateret med de dampende "mudderhuller"


Der er gravet cementrør ned i jorden, hvor nogle af områdets restauranter fremstiller retten "Cozido", som er en azorisk ret, der tilberedes ved hjælp af jordens varme. Man sænker gryderne 2-3 meter ned. De dækkes af et trælåg og en dynge jord. Efter 5-7 timer er maden klar. Cozido indeholder: kylling, oksekød,svinekød,blodpølse,krydderpølse,gulerødder, kartofler og to slags kål: velbekomme! 


Også inde i Furnas by, damper og bobler det op af jorden over alt.
Godt der er disse "ventiler", så vulkanerne kan komme af med noget af deres energi.



Udsigt fra en af østkystens rastepladser.


Næste stop ved det smukke vandfald: Ribeira dos Caldeiros.

11.6.2016:
Turen går i dag til Lagoa do Fogo midt på øen og derefter til vestkysten for at udforske området omkring Sete Cidades.

Vejret på Azorerne er meget omskifteligt. Vi starter i strålende sol og efter ca. 45 min. kørsel op i bjergene ser vejret sådan ud:
Ringe sigtbarhed 😡😡

Ud af tågerne dukker den smukke kratersø Lagoa do Fogo pludselig op. 
I løbet af ca. 15 min. ser søen sådan ud.


På nordkysten gør vi et kort stop i den gamle hvalfangerby Capelas. I byens centrum er der opført en statue af et par hvalfangere og en kaskelothval.

Udsigt over Atlanterhavet fra Capelas.

Næste stop blev den gamle lille fiskerlandsby Mosteiros med "klosterklipperne"

Dagens sidste stop inden vi sætter kursen tilbage mod Ponta Delgada er det store vulkankrater Sete Cidades med tvillingesøerne Lagoa Verde og Lagoa Azul:

Vi stopper ved udsigtspunktet Vista do Rei oppe på kraterkanten, hvor man i godt vejr kan nyde den smukke udsigt, der ofte vises på billeder af "Tvillingesøerne", men desværre hang skyerne meget lavt, så billedet her viser vores oplevelse af de smukke søer.
Dette er så "postkortet" som vi havde håbet på at se i virkeligheden.

Sådan var sigtbarheden i byen, som ligger ved søerne i bunden af krateret.

Lagoa Azul

12.6.2016:
Efter 2 dage i bil rundt på øen, skal der bare slappes af i dag.
 Vi besøger byens katedral Matriz de Sao Sebastian.

              Desværre er det ikke tilladt at fotografere inde i kirken, som var meget smuk.
Resten af dagen var afslapning ved pølen med en god bog.

                                          13.6.2016:

     Slentretur i de små hyggelige gader.

      De smalle fortorve er ikke velegnede til hverken rollator eller barnevogne ;-)

                                                  14.6.2016:

   Dagens program er en travetur langs vandet til den lille by Sao Roque, som ligger 
   ca. 4 km fra Ponta Delgada. 



                                                15.6.2016:
                       Besøg i et par af Ponta Delgada's smukke haver.
        Første park var Jardim Jose do Canto, som mest bestod af palmer, bambus,
        eucalyptustræer og en masse buske, men ikke ret mange blomster.




    Herefter besøgte vi haven omkring Palacio de Sant'Ana,
    som benyttet af Azorernes guvernør:



      
                                                    16.6.2016:
    Efter frokost begiver vi os op gennem Ponta Delgada's små hyggelige gader for at 
    besøge lava-grotterne "Gruta do Carvao". En travetur opad, opad, opad ;-) på knap
    3 km. 


    
     Desværre var alt optaget på rundturen kl. 14.30, så hvis vi ville kunne vi vente 
     2 timer til næste tur startede. Det ville vi IKKE ;-).
     Vi tog derefter traveturen NED mod Ponta Delgada og nød resten af dagen ved pølen, 
     inden vi gik i byen og spiste lækker fisk med tilhørende Vino Verde.

                                                     17.6.2016:
      Vi giver ikke op - har i dag bestilt billet til rundvisningen i grotten kl. 11.30, vi skal
      være sikre på, at traveturen ikke igen er forgæves.
      











                                                   18.6.2016:

               Så er vi ved at have nået det ville se af Ponta Delgada og Soa Miquel.
     (Lige bortset fra "Tvillingesøerne" som vi ikke ikke kunne nyde oppe fra kraterkanten   
     på grund af skyerne)
     I dag er det kun blevet til en lille tur langs havnepromenaden, og så afslapning ved
     hotellets lille swimmingpool. 



                             19.6.2016:
                    Sidste dag i Ponta Delgada besøger vi det gamle fort Sao Bras, som 
                    nu er omdannet til museum.



   Dagen afsluttes på vores foretrukne restaurant med en lækker middag med 
   grillet laks, Vino Verde og en Irish Coffee:


                                                   20.6.2016: 
                Sidder nu og nyder den smukke udsigt over vandet og havnen inden vi bliver      
                afhentet af bussen kl. 9.45 (11.45 dansk tid). 

             Vi flyver hjem via Ålborg og forventer at lande i Kastrup ca. 20.15